Børn på klinikken

Varme - Tryghed - Tydelighed

Din øjenlæge, Laleh Molander, var før etableringen af Lillebælt Øjenklinik overlæge på Odense Universitetshospital, hvor hun bl.a. havde ansvaret for behandlingen af skelen.

Da det ofte er børn, der henvises med skelen, har hun opbygget en særlig stor ekspertise inden for øjensygdomme hos børn. Det samme gælder for resten af vores sundhedspersonale, som alle har omfattende erfaring med behandling og udredning af børn.

Børn skal mødes med varme, tryghed og tydelighed for at opnå de bedste behandlingsresultater. Vi er specialister i øjensundhed med fokus på børn – og vi ser frem til, i tæt samarbejde med dig som forælder, at give dit barn de bedst mulige forudsætninger for et godt syn.

Midlertidigt: Billeder fra klinikken kommer 15. august

Vejledning til forældre ved øjenundersøgelser

En fuld øjenundersøgelse af et barn foregår som regel over to besøg:

Første besøg:
Barnets syn måles, og I får øjendråber med hjem, så barnet hjemme kan dryppes inden næste besøg.

Andet besøg:
Barnets øjne måles igen, og den egentlige brillemåling samt undersøgelse af øjets indre gennemføres.

Vigtig information:

  • Barnet må kun have 1 pårørende med - og ingen søskende/venner.

  • Husk at dryppe med øjendråber hjemmefra ca. 30 minutter før den angivne tid.

  • Efter undersøgelsen kan barnet have nedsat fokusevne i 4–6 timer, være lyssky og kan have behov for at hvile eller sove.

  • Det er helt normalt, at små børn ikke altid vil samarbejde under en øjenundersøgelse. Derfor kræver en fuld vurdering nogle gange et ekstra besøg.

Vores typiske behandlinger til børn

Undersøgelse af synet
- Standard synstest for børn i alle aldre
- Vurdering af nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl
- Undersøgelse for samsynsproblemer

Udredning og behandling af skelen (strabismus)
- Specialiseret vurdering af skelen
- Måling af skelen i forskellige blikretninger
- Planlægning af behandling (fx briller, klapbehandling, øvelser, evt. operation)
- Langtidsopfølgning og kontrolforløb

Amblyopi (”dovent øje”)
- Diagnose af amblyopi
- Behandlingsplan med klapbehandling, briller eller styrketræning af synet
- Opfølgning for at sikre bedst muligt synsudbytte

Børnevenlige brillerecepter
- Udredning af behov for briller
- Præcis brillestyrke tilpasset børns øjne
- Opfølgning for at sikre korrekt udvikling

Øjenlåg og forreste øjenafsnit
- Behandling af bygkorn, chalazion og infektioner
- Undersøgelse af allergi- eller irritationsrelaterede øjenproblemer
- Vurdering af medfødte øjenlågstilstande

Tårevejsproblemer
- Udredning af tilstoppede tårekanaler (almindeligt hos småbørn)
- Skylning og evt. yderligere behandling

Øjenrelaterede hovedpiner og læsevanskeligheder
- Undersøgelse af om synet spiller ind i træthed, hovedpine eller læseproblemer
- Vurdering af samsyn og øjenbevægelser

Akutte øjenproblemer hos børn
- Rødme, smerter, fremmedlegemer
- Øjenbetændelse (konjunktivitis)
- Mindre skader